Andst Kirkegård

Johann Wilhelm og Cecilie Lindkjær

Johann Wilhelm var født i Tønder som efternøler til 6 søskende og blev først uddannet som møbelsnedker og derefter lærer fra Tønder Seminarium. Han var med til at etablere de nye centralskoler i 1950'erne i Ullerup (ved Sønderborg) og i Andst. Han underviste i nogle år i ferier på Kerteminde Husflidshøjskole i sløjd. JWR var kordegn først i Ullerup siden i 9 år ved Andst Kirke. Han oprettede et sognehistorisk arkiv for Andst, som senere blev flyttet til Vejen, hvor han efter aftale med byrådet oprettede Vejen lokalhistoriske arkiv. Han arbejdede også med slægthistorie efter sin pensionering. Johann Wilhelm havde også stor interesse for musik, hvor han bl.a. spillede violin også i skolen. Hans oprindelige instrument var banjo, som han også spillede på, når han på sine helt ældre dage tog ud og spillede for andre ældre.

Cecilie var født i Hjarup på en stor gård ud af en stor børneflok (12 i alt fødte hendes mor) og havde forskellige pladser i "huset" indtil hun mødte og blev gift med Johann Wilhelm. Familien boede først i Sommersted en kort tid, derefter i den gamle skole i Ullerup, mens en ny blev bygget og endelig i St. Andst gamle skole i Vestergyden  mens en ny skole blev bygget, hvorefter familien flyttede til en ny bolig ved den nye skole på Markdannersvej. Boligen er nedrevet. I en del år var Cecilie dagplejemoder. Senere tog hun sig meget af sin far og derefter en af sine søstre (begge i Vamdrup), der var blevet handicappet på sine ældre dage. Da hun og Johann Wilhelm blev pensionerede flyttede de til Vejen i Ahornparken, hvor de så boede hhv 22 og 34 år). I Andst boede de i 31 år. Parret fik en søn, Knud, som bor i Viborg med Hannelore. De har 2 børn og 4 børnebørn.

Højer Kirkegård

H.N. Boysen og Johanna Boysen

Hans Nicolai blev gift med sin kusine Johanna. Hans bror, Peter Outzen Boysen, blev biskop for Lolland-Falster. HN arvede halvdelen af slægtsgården, men var samtidig en aktiv kniplingskræmmer, der ofte rejste til København. Han er beskrevet som en stille, dygtig mand, der gik lidt finere klædt klædt end bønder almindeligvis gjorde.

Johanna fødte 6 børn, hvoraf kun 1 overlevede (Helena Marie). Parret levede et stille liv, hvor Johanna mest var indenfor hjemmet og hendes mand udenfor hjemmet. Helena Marie blev gift med den senere borgmester Matthias C Matthiesen. Begge var gennem arv meget velhavende.

Den afbillede sten er over Kjestine Boysen, gift med Hans Thomsen. Den sat op af hendes bror, Hans Nicolai, hvis gravsten også findes på Højer Kirkegård.

Gravstenen er nærmest umulig at læse efterhånden. Men heldigvis er teksten trykt i bogen "Godt Mod" af N.A.Jensen (1. udgave 1910).

"Herunder
hviler i herren den
velfornemme og
gudfrygtige hustrue, nu sal.
Kiestina Thomsen
født i Emmerleff, Anno 1760 d.16.
febr. og døde d. 19. okto
ber Anno 1790. Hendes alder var 30 aar,
8 maaneder, 15 dage. Kom i ægteskab
med den velfornemme og
gudfrygtige ungkarl, nu
sørgendes enkemand
Hans Thomsen i
Høwer, d. 20. maj 1785, altså
var i kærligt ægteskab
med hende i 5 aar. - Hans Thomsen
fød 1765 d. 25 maj, død d. 25. november
1822, hans alder 57 aar 6 mdr.
H.N.Boysen"